Væggelus er små, blodsugende insekter, som de færreste ønsker at stifte bekendtskab med. Alligevel har mange oplevet at vågne op med mystiske røde pletter eller kløende udslæt – og frygten for, at det kan være væggelus bid, melder sig hurtigt. Omkring væggelus findes der et væld af myter og misforståelser, særligt når det gælder deres bid og de helbredsmæssige konsekvenser.
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan væggelus bid egentlig ser ud, og hvilke reaktioner kroppen kan få. Vi afliver de mest sejlivede myter og præsenterer de vigtigste fakta, så du kan skelne mellem overtro og virkelighed. Derudover ser vi nærmere på, om væggelus faktisk kan sprede sygdomme, og ikke mindst hvordan du bedst forebygger og behandler bid, hvis uheldet skulle være ude.
Uanset om du er bekymret for væggelus i hjemmet, eller blot nysgerrig på emnet, vil du her blive klogere på alt, du har brug for at vide om væggelus bid – myter såvel som fakta.
Hvordan ser væggelus bid egentlig ud?
Væggelus bid kan være svære at genkende, fordi de ofte ligner bid fra andre insekter som myg eller lopper, men der er alligevel nogle karakteristiske træk, man kan holde øje med. Typisk viser væggelus bid sig som små, røde og hævede prikker på huden, ofte omgivet af en let rødme.
Biddene klør som regel meget og kan optræde i grupper eller rækker, da væggelus ofte bider flere gange på linje, mens de leder efter et godt sted at suge blod.
Det er almindeligt, at biddene sidder på hud, der er eksponeret om natten – for eksempel på arme, ben, hals eller ansigt.
Hos nogle mennesker kan reaktionen på bidene være mild, mens andre får kraftigere hævelse, kløe eller endda små blærer. Væggelus bider som regel om natten, mens man sover, og man mærker sjældent selve biddet, da væggelusen udskiller et bedøvende stof.
Symptomerne viser sig typisk først nogle timer efter biddet. Det er vigtigt at huske, at der kan gå op til flere dage, før biddene bliver synlige, og at ikke alle reagerer ens – nogle mærker næsten intet, mens andre får både ubehag og irritation. Hvis man oplever flere små, kløende bid i mønstre på huden, især efter at have sovet, kan det altså være tegn på væggelus.
Typiske myter om væggelus og deres bid
Der florerer mange myter om væggelus og deres bid, hvilket ofte fører til misforståelser og unødig bekymring. En udbredt myte er, at væggelus kun findes i beskidte hjem, men sandheden er, at de kan forekomme overalt, hvor mennesker opholder sig – også i rene og velholdte hjem.
En anden misforståelse er, at man altid kan mærke, når man bliver bidt af en væggelus. Mange oplever først symptomer timer eller endda dage efter selve biddet, og nogle får slet ingen reaktion.
Det er også en almindelig myte, at væggelus kan hoppe eller flyve fra person til person, men de kan kun kravle. Endelig tror nogle, at væggelusbid kan overføre alvorlige sygdomme, men der er ingen dokumentation for, at det er tilfældet. Det er derfor vigtigt at kende fakta og ikke lade sig skræmme af myterne.
Fakta: Sådan reagerer kroppen på væggelus bid
Når kroppen udsættes for væggelus bid, reagerer den på flere forskellige måder, afhængigt af personens følsomhed og hvor mange bid man får. Typisk bemærker man først små, røde og hævede mærker på huden, ofte placeret i en linje eller i små grupper.
Disse mærker opstår, fordi væggelusene, mens de suger blod, sprøjter lidt spyt ind i huden, som indeholder bedøvende og blodfortyndende stoffer. For de fleste mennesker fører dette til kløe, rødme og hævelse i området omkring biddet, som kan minde om myggestik, men ofte varer symptomerne længere.
Kløen kan være intens, og huden kan blive irriteret, især hvis man kradser i biddene.
Hos nogle mennesker opstår der nældefeber-lignende reaktioner, hvor huden hæver mere op, og i sjældne tilfælde kan der dannes vabler eller blærer. Personer, der tidligere er blevet bidt af væggelus, kan opleve kraftigere reaktioner, fordi deres immunsystem allerede er sensibiliseret over for væggelusens spyt.
Omvendt kan nogle mennesker slet ikke mærke biddene og får ingen synlige symptomer. I meget sjældne tilfælde kan der opstå allergiske reaktioner, som kræver lægehjælp. Generelt er kroppens reaktion på væggelus bid altså meget individuel, men de fleste vil opleve kløende, røde mærker, der kan vare fra få dage til flere uger, afhængigt af følsomhed og hvor meget man kradser i biddene.
Kan væggelus sprede sygdomme?
Selvom væggelus kan være både irriterende og ubehagelige at få besøg af, er det en udbredt misforståelse, at de kan sprede alvorlige sygdomme til mennesker.
Forskning har vist, at væggelus ganske vist kan optage sygdomsfremkaldende mikroorganismer, når de suger blod, men der er ingen dokumentation for, at de rent faktisk overfører disse sygdomme til mennesker gennem deres bid.
Væggelus betragtes derfor ikke som vektorer for smitsomme sygdomme, sådan som for eksempel myg og flåter kan være. De mest almindelige gener ved væggelus bid er kløe, rødme og eventuelle allergiske reaktioner, men selve biddene udgør altså ikke en risiko for sygdomsoverførsel.
Forebyggelse og behandling af væggelus bid
Forebyggelse af væggelus bid handler først og fremmest om at undgå, at væggelus etablerer sig i boligen. Dette kan gøres ved løbende at inspicere soveværelset for tegn på væggelus, såsom små blodpletter på lagnerne, sorte ekskrementpletter eller selve insekterne, især omkring madrassens sømme og sprækker i sengen.
Når man rejser, bør man undgå at placere kufferter på sengen eller gulvet på hoteller, og i stedet opbevare dem på bagagebænke væk fra vægge og sengeområder.
Efter hjemkomst kan det være en god idé at vaske og tørretumble tøj ved høj varme, da væggelus ikke tåler temperaturer over 60 grader. Hvis man alligevel får bid, er behandlingen oftest symptomatisk, da væggelus ikke overfører sygdomme.
- Du kan læse meget mere om Væggelus bekæmpelse
her.
Kløe og irritation kan lindres med kølende salver, antihistamincreme eller hydrokortisoncreme, som fås i håndkøb på apoteket. Det er vigtigt at undgå at klø i biddene, da dette kan forårsage infektion. Skulle der opstå tegn på infektion, såsom rødme, varme, hævelse eller pus, bør man kontakte sin læge for eventuel behandling med antibiotika.
For at komme væggelusene til livs kræves typisk en grundig bekæmpelse af hele hjemmet, ofte med professionel hjælp, da væggelus er meget sejlivede og kan gemme sig i selv små sprækker. Det nytter sjældent at behandle kun enkelte områder, da væggelusene hurtigt kan sprede sig. Forebyggelse, hurtig indsats ved mistanke og grundig rengøring spiller derfor en afgørende rolle i både at undgå og håndtere væggelus bid effektivt.